Loading ...

Der er cirka en cykel pr. indbygger i København, og de vil så gerne have, at vi cykler lidt mere. Så længe vi bare ikke parkerer nogen steder. Det giver ingen mening. Tag en tilfældig beboelsesejendom i København, som nu min: 24 lejligheder, hvoraf måske to beboere har bil, resten har cykel som transportmiddel. Vi kan ikke parkere i gården, og har ingen cykelkælder. I en hel gade med hundredevis af cykler og en børnehave, har vi fået tildelt tre stativer. Tre.

Hvad gør vi så? Vi parkerer i lag langs husmurene og optager plads på fortorvene, for vi må ikke holde på gaden. Den tilhører jo bilerne. Vi slås om de få steder vi kan sikre vores cykler, som gelændere og vejskilte, og krydser fingre for, at de stadig står der næste morgen.

Og hvem betaler prisen? Det gør fodgængerne. De har forlængst opgivet at hidse sig op over forhindringsløbet på de Københavnske fortorve. De har sandsynligvis selv en cykel parkeret et sted, der står ikke på, men i vejen. Vi har bare accepteret tingenes tilstand. Det kan åbenbart ikke være anderledes. Men kan det virkelig passe?

En parkeret bil optager plads for ti cykler. Det er da hverken “grønt” eller demokratisk?

Sådan løser de problemet i Amsterdam:

I denne gade er hver 5. parkeringsplads til cykler. Man parkerer foran sin bolig. Sådan.

En ordentlig parkeringsløsning, som man kan lænke sin hest til. Velkommen til det 21. århundrede.

I Paris har man inddraget kørebanen til cykelparkering:

Ligesom man gør til bilerne herhjemme. I Paris har man, som i Amsterdam, også forstået at cykler skal boltes til noget. Så vælter de heller ikke. Og tilbage til virkeligheden på Vesterbro i København:

I Københavns indre by, hvor fortorvene er så smalle, at det flere steder ikke er muligt at parkere på dem, presses cyklister til at parkere på vejen. Hvad skal man ellers gøre, når man har et lokalt ærinde? Svaret er selvfølgelig: tag bilen. Eller betal prisen:

Og slutteligt, en Rådhusparkering. Et vink med et vognstang. Kan det siges tydeligere?

Landets cyklende borgere fortjener at blive taget alvorligt. Vi er trafikanter på lige linje med bilister, og vi har samme krav på tilstrækkelige og sikre parkerings faciliteter.

Af Sandra Høj

Foto: Sandra Høj